Inspireret samtale
Få inspiration til at skabe dit nye “selv” med en inspireret samtale
At “skabe” sig selv på ny, handler om at starte med dig selv! Der er ikke noget uden for dig selv, der kan gøre dette. Det er på mange måder et opgør, med alt det vi har tillært os fra opdragelse, uddannelse og samfundets regler og forventninger. Det er kommet fra forældre, familie og venner, skoler og uddannelsesinstitutioner, regeringer og religioner – og er alt sammen blevet til “regler” i vores egen bevidsthed, som styrer vores følelser og opfattelse af os “selv”, og hvordan vi skal opføre os og tænke. Og vi er ofte den værste “dommer” over os selv!
Du skal skifte til et nyt “styresystem”
Din nye begyndelse handler ofte om, at få belyst påvirkningen fra disse “regler og love” i dig selv, og så starte en frigørelsesproces fra disse. Altså en “omprogrammering” af dig selv. Du skal over på et nyt positivt “styresystem”, så du kan finde modet og vejen til at gå mod det du allermest ønsker dig her i livet, og som giver dig den største glæde. Det skal være slut med selvsabotagen fra negative tanker og brugen af “repeat” knappen! Dit nye styresystem skal bygge på dit hjertes intelligens.
Det handler om at skabe et nyt positivt billede af dig selv – i dig selv. Du skal lære at rose dig selv og anerkende dig selv. Se på alle de ting du gør rigtigt. Alt det der løfter din energi og giver dig glæde i dit liv og i dig.
Herefter rykker du ud i det næste felt, hvor du kun siger positive ting og kun ser positive ting i alt omkring dig.
Få sat din manifestationskraft i topgear
Hvis du gør dette, vil du automatisk sende et signal ud om, at du lever et liv i glæde, harmoni og kærlighed – og DET er den bedste gødning for at få nye ting til at gro, nye ting til at ske og forbedringer i dit liv. Du har en manifestationskraft uden lige, når følelser, tanker og vejen for den nye begyndelse er i overensstemmelse.
Vi skaber selv vores liv – og her kan du finde ny inspiration, viden og guidning til at skabe en ny selvbevidsthed – og starte en ny begyndelse på resten af dit liv. Start med at få en Inspireret samtale, hvor vi drøfter dine specifikke udfordringer og hvad der skal sættes ind med af værktøjer og ændringer, for at løse dem.